Ergoterapeutens kompetencer inden for hjælpemiddelområdet

Evidensbaseret praksis har været på dagsordenen de sidste mange år, som et essentielt værktøj for alle, der vil sikre, at deres borgere får den bedst mulige behandling. På dette års ergoterapeut konference var der også særligt fokus på, hvordan vi for alvor får bygget en praksis op, der er baseret på evidens. For en ting er at snakke om det, noget andet er at gøre det ude i virkeligheden.

På Ergo18 blev der derfor præsenteret, diskuteret og delt erfaringer fra forskningsstudier og projekter. Der skal nemlig være faglighed bag vores praksis. Her var hjælpemiddelområdet et af de områder, der særligt var lagt vægt på under flere af konferencens aktiviteter.

 

Fagligheden skal ikke glemmes inden for hjælpemiddelområdet

I Danmark er hjælpemiddelformidling noget to tredjedele af alle ergoterapeuter har berøring med på et eller andet tidspunkt – det siger tal fra Ergoterapeutforeningen (Etf). Og her skal den evidensbaserede praksis også gøre sig gældende. Skal borgeren få mest muligt ud af sit hjælpemiddel, er det nemlig altafgørende, at hjælpemidlet formidles fagligt kompetent.

Derfor har man hos Etf lavet kompetenceprofiler for de ergoterapeuter, der arbejder inden for hjælpemiddelområdet. Disse blev også præsenteret på et oplæg på konferencen.

For at holde fast i fagligheden er det nemlig nødvendigt, at vi ved, hvad vi kan som ergoterapeuter. Kompetenceprofilerne skal derfor konkretisere kravene til ergoterapeutiske kompetencer inden for hjælpemiddelformidling.

 

Skal understøtte ergoterapeutens ekspertise

Men alt for ofte presses ergoterapeuterne til ikke at lave den grundige faglige indsats, som der er behov for inden for tildelingen af hjælpemidler. Dette sker fordi de presses af budgetter, travlhed og politik.

Med kompetenceprofilerne i hånden håber Etf, at de pågældende ergoterapeuter kan argumentere for at deres faglige vurdering er valid, og at hjælpemiddelformidlingen ikke skal ligge under for budgetter og travlhed, men frem for alt skal bygge på ergoterapeuternes faglighed.

 

Nyeste viden blev fremlagt

På konferencen blev der også afholdt såkaldte posterpræsentationer med udgangspunkt i projekter eller forskningsstudier. Her fokuserede en af sessionerne, der indeholdt fem forskellige oplæg, også på ergonomi og hjælpemidler og resultaterne fra flere forskellige studier blev fremlagt.

Under denne session bidrog Vendlet med en præsentation af et studie, der sammenligner manuel og mekanisk forflytning. Studiet er foretaget på universitetet i Köln og har undersøgt de ergonomiske belastninger for plejepersonalet og borgeren, ved manuel og mekanisk forflytning. Studiet viser, at det er muligt, på de målte forflytninger, at nedbringe eller helt fjerne belastningen, hvis der bruges mekanisk forflytning.

Men alt viden i verden er ikke nok, hvis ikke den implementeres i praksis. Og det er her, at ergoterapeuternes faglighed kommer i spil. Det er nemlig denne faggruppe, der er specialister inden for hjælpemidlerne.

 

Det rette hjælpemiddel kan skabe forbedringer

Tildeling af det rette hjælpemiddel på det rette tidspunkt kan skabe forbedringer for både borgeren og det sundhedsprofessionelle personale – det ved ergoterapeuterne bedre end nogen anden faggruppe. Og alle faktorer skal tages med, når vi snakker ’bedst og billigst’ – det gælder alt lige fra borgerens komfort til plejepersonalets ergonomiske arbejdsmiljø.

De langsigtede omkostninger, såsom sygemeldinger og arbejdsskader, glemmes nemlig alt for ofte, når vi skal tage højde for et budget ved bevillingen af hjælpemidler.

Men her skal ergoterapeutens kompetencer og faglighed i langt højere grad bringes i spil, og de skal turde stå fast på deres faglige vurdering. Det er nemlig den faggruppe, der ved allermest om de langsigtede konsekvenser af tildelingen af det forkerte hjælpemiddel.