Messen åbnes med politisk debat

Det var en af branchens helt store problemstillinger, der blev diskuteret da årets Health & Rehab messe blev skudt i gang. For hvordan opfyldes de individuelle hjælpemiddelsbehov samtidigt med, at balancen i de offentlige budgetter sikres? Under debatten var der politisk opbakning til implementeringen og udviklingen af nye velfærdsteknologier, imens implementeringen i praksis blev kritiseret for sit fokus på økonomi fremfor individuel behovsafklaring i tildelingen af hjælpemidler.

I panelet sad børne- og socialminister Mai Mercado, repræsentant for KL’s sundheds- og ældreudvalg, Jette Skive, formand i Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen, og formand for ergoterapeutforeningen Tina Nør Langager.

 

Kommunerne skal udvise større fleksibilitet

Børne- og socialministeren åbnede ballet med en direkte appel til kommunerne om at udvise større fleksibilitet i tildelingen af hjælpemidler: ”Mit budskab i dag til bl.a. kommunerne, det er, at udvise fleksibilitet når I tager stilling til, hvilket hjælpemiddel der er det mest passende.” Herudover understregede ministeren vigtigheden af individuel tilpasning i tildelingen af hjælpemidler ud fra individets samlede livssituation, hvilket mødte stor opbakning fra Susanne Olsen, formand for handicapforbundet, der dog samtidigt kritiserede den eksisterende praksis.

 

Økonomi vinder over borgerens behov

Det er nemlig ikke altid, at tildelingen af hjælpemidler foregår ud fra en individuel vurdering af borgerens behov, som lovgivningen ellers foreskriver: ”I virkelighedens verden ser vi desværre en tendens til standardisering og budgetstyring, der alt for ofte betyder bevilling af det absolut billigste”, sagde Susanne. Formanden appellerede dermed til, at de nye velfærdsteknologier i højere grad omfavnes i praksis, da de er med til at gøre det muligt for bevægelseshandicappede at deltage aktivt i samfundet, varetage et job og få en hverdag til at hænge sammen.

Hertil tilsluttede Tina Nør Langager, formand for ergoterapeutforeningen, sig da hun også påpegede manglen på hensyntagen til borgerens hele liv: ”Vi mener, det er vigtigt, at tildelingen af hjælpemidler ikke kun har fokus på de mest basale aktiviteter i hverdagen. Vi skal også have fokus på, at den enkelte har et helt liv, som også indebærer et arbejde og fritidsaktiviteter.” Her lyder det også, at hensynet til kommunernes økonomi ofte går før individuelle vurderinger af den enkeltes behov.

Jette Skive understregede dog, at borgernes behov, plejepersonalets vilkår og den kommunale økonomi går hånd i hånd i implementeringen af velfærdsteknologi, for at undgå fejlslagne indsatser: ”Kommunerne bliver mere og mere modne til at tage teknologien i brug, der hvor det giver mening og passer ind i de lokale vilkår, for det er en forudsætning for det,” sagde hun.

 

Politisk opbakning og stort potentiale for eksport

Der er altså politisk enighed om en vej hen imod mere velfærdsteknologi, og branchens teknologiske udvikling og innovation blev også rost for sit store potentiale på eksportmarkedet, særligt af børne- og socialministeren. Og med et nyt handicappolitisk beskæftigelsesudspil håber ministeren også på, at gøre det nemmere for bevægelseshandicappede i fremtiden at tage større del i samfundet, blandt andet ved at varetage et job. Den nye lovgivning skal forhindre forskelsbehandling på baggrund af handicap og har potentiale for at bane vejen for vækst inden for velfærdsteknologien.

Men hvordan kan eksportpotentialet imødekommes når markedet stadigt ligger under for kommunernes indkøbsprincip Bedst og Billigst? Dette sætter Vendlets direktør Peter Maindal spørgsmålstegn ved: ”Billigst defineres alt for ofte ud fra indkøbspris, men det billigste produkt er ikke altid det billigste at bruge og drifte, hverken for borgeren eller for kommunen,” siger han og tilføjer, at man bliver nødt til at tænke på helheden når der indkøbes velfærdsteknologier, herunder plejepersonalets forhold og produktets levetid.

Disse elementer kan alt sammen gøre det billigste produkt til det dyreste i drift, for eksempel ved at opslide personalet: ”Hvis ikke vi bevæger os mere over i denne retning så bliver det svært at realisere det eksportpotentiale der findes.” afslutter Peter Maindal.