Vi må ikke tage nedslidning for givet

Vi må ikke tage nedslidning for givet

Debatten om differentieret pensionsalder kører på højtryk. Det er en interessant debat, men desværre bliver det taget for givet, at vi bliver nedslidt af at arbejde.

4. februar 2019

Af: Peter Maindal, direktør og fysioterapeut

Det er tilsyneladende af alle accepteret som et grundlæggende faktum, som noget uundgåeligt, at vi bliver nedslidt på arbejdet. Men det er en helt forkert baggrund at køre debatten på. For hvorfor skal vi acceptere, at vi nedslides på arbejdet, uanset hvilken profession vi har? 

Tallene siger det hele

Den demografiske udvikling i samfundet viser med al tydelighed, at befolkningen vokser. Væksten skyldes først og fremmest, at der kommer stadigt flere mennesker i pensionsalderen. Befolkningsandelen af personer mellem 20 og 69 år er i bedste fald konstant på nuværende niveau, men mest sandsynligt faldende. Dette faktum alene indikerer, at vi er nødt til at kigge på, hvornår vi kan gå på pension; vi kommer ganske enkelt til at mangle mennesker på arbejdsmarkedet helt generelt. 

Der er i debatten mange, der taler om, at de fysisk eller psykisk ikke kan holde til at arbejde, til de bliver 70 år eller ældre. Det tror jeg, de har fuldstændig ret i. Organisationen Fit for Work Europe, som følger udviklingen af muskelskeletale lidelser, MSD, i Europa, har opgjort, at der i EU er ca. 40 millioner mennesker, som lider af MSD, at MSD forårsager over halvdelen af al nedslidning/arbejdsskader, og at EU bruger ca. 2% af EU’s BNP på omkostninger direkte forårsaget af MSD. Det svarer til, at 12% af arbejdsstyrken i EU lider af MSD! 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, offentliggjorde i 2017 en undersøgelse af arbejdsmiljøet i den danske ældrepleje – en stor undersøgelse med 5.000 observationer. Her fremgår det, at indenfor en 4 ugers periode har 60% af plejepersonalet taget smertestillende piller for at tage på arbejde. 44% føler sig dagligt hæmmet i udførelsen af deres arbejde, og 61 % vurderer deres arbejde som fysisk hårdt med en score fra 7 til 10 på en 10 skala. 
Dertil kommer det psykiske arbejdsmiljø, hvor der er stærk stigning i antallet af mennesker med depression, angst og lignende sindslidelser.

Der er desværre mange, som gerne vil bagatellisere disse fakta. Det fremhæves, at vi i Danmark har et fremragende arbejdsmiljø; at kroppen har godt af at blive brugt etc. Holdninger som reelt strider imod fakta. Hvordan kan man f.eks. påstå, at der er et godt og sikkert arbejdsmiljø i ældreplejen med ovennævnte tal? Som fysioterapeut er jeg helt enig i, at kroppen er bygget til aktivitet, og at inaktivitet er negativt for kroppen. Men det er ikke det samme som, at vi skal slides ned på arbejdet. Det at arbejde kan ikke på nogen som helst måde sidestilles med at dyrke sport eller lignende.

 

Sikkert og sundt arbejdsmiljø

Når jeg kigger på status på arbejdsmiljøet, forstår jeg godt, at mange vil fremhæve, at de ikke kan holde til at arbejde frem til en pension som f.eks. 72-årig. Men så må vi jo tage fat på arbejdsmiljøet, forbedre det og skabe rammerne og præmisserne for, at vi kan holde til et langt arbejdsliv uden, at vi ødelægger os selv.

Arbejdsmiljøloven hjælper os faktisk enormt meget og peger os i den rette retning. §1, stk. 1 fortæller, at loven skal skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Det er da et godt sted at starte. I § 16 fastslås det også, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det gøres endnu mere tydeligt i kap. 5 § 38, hvor der kræves, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. I Stk. 2. tilføjes, at anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Tilbage i 1990 kom EU direktivet 90/269, som handler om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed ved manuel håndtering af bryder, som er indarbejdet i den danske arbejdsmiljølov. Allerede den gang blev der krævet, at arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet eller anvende hjælpemidler, herunder navnlig mekanisk udstyr, på en sådan måde, at det undgås, at arbejdstageren skal håndtere byrder manuelt. 

 

Ikke en omkostning

Når krav og intension i arbejdsmiljøloven nu er så klare, hvorfor er vi så ikke længere? Jeg tror, at en af årsagerne er, at mange stadig hænger fast i holdningen, at det ikke kan betale sig at investere i arbejdsmiljøet. At arbejdsmiljøet ikke kan blive bedre. 

Vi bør gøre en indsats for at oplyse om alle fordelene ved at investere i et godt arbejdsmiljø; og der er mange fordele. Der er efterhånden mange eksempler på, at et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd med effektiviseringer og bedre kvalitet. Det skaber også mere tilfredse medarbejdere, som derved også udfører deres arbejde bedre. Jeg arbejder i ældresektoren, hvor der er lavet mange undersøgelser, der viser, at investeringer i forbedret arbejdsmiljø og teknisk udstyr har ført til væsentlig bedre processer og arbejdsgange, bedre kontakt med borgeren og øget kvalitet samt store forbedringer i arbejdsmiljøet. 

Vi skal stoppe med at tage det for givet, at vi nedslides på jobbet! Vi skal inddrage tekniske løsninger og udvikle ny teknologi, og derigennem fjerne alle de belastende negative faktorer i vores arbejdsliv. 

Danmark vil desuden kunne eksportere de løsninger og modeller, vi udvikler og implementere. Jeg er ofte i udlandet i forbindelse med eksportarbejde og oplever i stadigt stigende omfang, at der er fokus på arbejdsmiljø og på løsninger, der kan forbedre arbejdsmiljøet. Der kommer faktisk delegationer fra udlandet for at høre om, hvad vi gør i Danmark.

 

En god investering

Det at bruge penge på arbejdsmiljøet er ikke en omkostning – det er en rigtig god investering.  Det er desuden også forudsætningen for, at vi realistisk kan forvente, at vi kan holde til at arbejde, til vi bliver 70 år og ældre. En høj pensionsalder og et sundt arbejdsmiljø, der ikke nedslider mennesker, hænger uløseligt sammen.

Derudover er der nogle klare moralske/etiske problemstillinger i, at vi har en arbejdsmiljølov, som vi på mange områder tolker efter laveste fælles nævner og ikke efter intensionen i loven. Det er efter min mening ikke respektfuldt for den arbejdende befolkning og i sidste ende virkeligt dyrt for samfundet, da vi ender med at bruge enormt mange penge på behandlinger, sagsbehandling og overførselsindkomster. Lad os nu i stedet leve op til lovens krav og skabe sikre, sunde arbejdspladser og derved skabe grundlaget for, at vi kan blive på vores arbejde også i en høj alder.