Derfor skal du kende til biomekanik
Ved du, hvad den reelle belastning er på din krop, når du skubber, trækker eller løfter ifm. forflytning af en borger med manuelle hjælpemidler? Og har du styr på, hvor meget det belaster din ryg at stå foroverbøjet ind over borgeren i sengen?
13. januar 2020
Af: Ergoterapeut, Pia Beck
De færreste vil kunne svare ja til ovenstående. Men ved vi ikke dette, ved vi heller ikke om den forflytning, vi skal til at lave, overbelaster vores bevægeapparat. Derfor kan vi ikke lave et fagligt til- eller fravalg, men baserer vores valg på synsninger. Det er her de biomekaniske beregninger kommer i spil.
De store muskelgrupper gør (ikke) arbejdet
Vi stoppede med at bære rundt på borgeren, da personalet blev ”ødelagt” af akutte løfteskader. Nu har vi forflyttet ved at skubbe, rulle og trække de seneste 20 år. Men kigger vi på tallene for muskel- og skeletbesvær (MSB) må vi konstatere, at noget er helt galt. Vi har fået reduceret antallet af løfteskader, men MSB relateret til skulder, nakke, arme og lænd er eskaleret.
Desværre hænger det sammen med den tilgang, vi har til at ”forflytte korrekt”. Vi fortæller hinanden, at det er de store muskelgrupper i benene, der laver arbejdet, når vi trækker og skubber, men faktum er, at det kun er de store muskelgrupper i benene, der starter bevægelsen. Arbejdet udføres fortsat af vores arme, nakke, skuldre og lænd, også selvom vi benytter en lang række af de kendte forflytningsprincipper og teknikker.
Mon det er på tide, at vi giver vores forflytningstilgang et serviceeftersyn? Det mener jeg, at det er. En af måderne at gøre dette, er at give vores sundhedsprofessionelle muligheden for at lave et kompetent til- eller fravalg i måden, de skal forflytte et andet menneske på. Dette valg skal tages med baggrund i faglighed og ikke i synsninger. Her spiller viden om og kendskab til biomekaniske beregninger en essentiel rolle.
Hvad er biomekanik?
Nu bliver det tørt – sådan rigtigt tørt. Biomekanik omhandler nemlig undersøgelsen af bevægeapparatet ved brug af mekaniske- og fysiske målemetoder. Det bliver eksempelvis brugt i forbindelse med udredning af årsager til belastnings- og nedslidningsskader.
Men viden om biomekaniske beregninger er ikke en del af uddannelserne som forflytningsvejleder, SSH eller SSA. Desuden fylder den ganske lidt på ergo- og fysioterapeutuddannelserne og bliver kun bragt i spil på få sygeplejerskeuddannelser.
Derfor er det også de færreste der ved, hvor stor belastningen i lænden faktisk er, når blot man står en smule fremadfældet. Men det er faktisk nødvendigt at vide, for at kunne vurdere arbejdssituationens sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlighed og for fagligt at kunne sige ”nej tak, denne forflytning vil jeg ikke lave, vi må finde en anden måde.”
Eksempel: De fleste kender til at stå i køkkenet og skrælle kartofler henover vasken. Når man har skrællet de første fem, kan mange mærke, at det begynder at værke i ryggen og lænden. Og det sker blot ved at holde en lille kartoffel i hånden, med armene lidt ud fra kroppen. Så lidt skal der altså til.
Læs også: Hvornår skal du anvende el-vendelagen?
Hvad er en biomekanisk beregning så?
En biomekanisk beregning er en beregningsmetode, der udregner, hvor stor belastningen på bevægeapparatet er. Det er f.eks. muligt at udregne, hvor stor belastningen er på diskus-skiverne i lændedelen, hvis en person står med ret ryg og er fremadfældet 45 grader.
For at lave regnestykket, er der nogle værdier, vi skal have kendskab til først:
- hvor høj personen som udfører forflytningen er
- hvor meget personen der udfører forflytningen vejer
- hvor mange grader personen står fremadfældet
- hvor meget byrden man flytter vejer
- og hvor langt fra kroppen byrden er
De fleste, der arbejder med plejekrævende mennesker, har prøvet at skulle stå og holde en borgers ben. Vi tager udgangspunkt i denne arbejdsstilling, med en plejer der vejer 80 kilo, er 186 cm høj og står 45 grader fremadfældet. Borgerens ben, som vejer 10 kilo, kommer i denne situation helt ind til plejepersonalets krop (vi ved jo, at byrden skal så tæt på kroppen som det er muligt) så rækkeafstanden er 30 cm.
Denne arbejdsopgave vil betyde, at der er en belastning svarende til ca. 255 kg på diskus i lændedelen (eller det samme som en voksen hanløve). Men vent! Denne beregning er baseret på en stillestående aktivitet, og ofte bevæger vi os, når vi forflytter. Dét betyder rent faktisk, at belastningen skal ganges med 3, og vupti; den voksne hanløve bliver til et stort næsehorn svarende til 765 kilo!
Læs også: Forflytning af demensramte borgere
Hvor meget må du så forflytte?
Hvor meget kan du så holde til? Det varierer fra person til person og er afhængigt af både byrden og arbejdsstillingen, som fastslået ovenfor. Når vi er unge, kan vi klare meget. Men ifølge ISO-standard 12296 kan vi se, at disse høje belastninger vil komme til at udfordre os med alderen. Dette ikke mindst i kraft af, at 1/3 kvinder rammes af knogleskørhed og at vores bruskskiver/diskusskiver degenererer med alderen. Så er du ikke længere en vårhare, har du kun endnu større grund til at være opmærksom på ikke at forflytte for meget.
Du skal være på arbejdsmarkedet i mange år, og derfor skal vi minimere så mange belastninger som muligt!
Og nej, jeg bilder mig ikke ind, at du skal stå og lave biomekaniske beregninger, inden du forflytter hr. Jensen (så kunne lommeregneren jo knapt forlade din hånd). MEN, jeg bilder mig faktisk ind, at du, ved at være bevidst om hvor meget en almindelig forflytning belaster, allerede er godt på vej til at gøre synsninger til faglige til- eller fravalg.
Snakker I stadig om bådprincippet og om at bruge de "store muskelgrupper i benene"?
Så kan det være relevant for jer, at få en genopfriskning af biomekanikken. Vi tilbyder skræddersyet undervisning til dig og din arbejdsplads.