Sådan påvirker plejearbejdet vores sanser

Som menneske oplever vi vores omgivelser gennem indtryk fra vores sanser. Vi har 7 sanser, og det er igennem bearbejdelse af information fra disse, at vi oplever, og ikke mindst forholder os til den verden, vi lever i.

Hvad er sansedeprivation?

Når mennesket rammes af en demenssygdom eller andre skader i hjernen, kan dette føre til, at de indtryk hjernen får ind via sanserne ikke kædes ordentligt sammen, eller at nogle sanser slet ikke bearbejder de stimuli, der kommer fra omverdenen. Dette får indflydelse på, hvordan det ramte menneske oplever omverdenen og dermed også, hvordan de agerer og reagerer på det, der sker omkring dem. Dette kaldes sansedeprivation eller sansetab.

Uheldigvis kan sådan en manglende eller forkert afkodning af de indtryk, hjernen får gennem sanserne, føre til en uhensigtsmæssig eller endda udadreagerende adfærd f.eks. i forbindelse med plejesituationer såsom vask og forflytning. For at minimere risikoen for en udadreagerende adfærd er det vigtigt at vide hvilke områder i hjernen, der er ramt af sygdom eller skade, da sansebearbejdningen i disse områder vil være udfordret.

En bedre forståelse af hvilke sanser, der er påvirkede, samt en bevidsthed om, at den uønskede adfærd kan skyldes sansedeprivation, kan hjælpe plejepersonalet til at tilrettelægge arbejdet omkring borgeren bedre. En sådan forståelse kan f.eks. opnås vha. sanseprofiler.

Hvad er sanseprofiler?

Sanseprofiler er et valideret ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, som giver et grundigt billede af et menneskes måde at sansebearbejde. Sanseprofiler er særligt anvendeligt til mennesker, som har problemer med selvregulering, som medfører en over eller underreaktion på sansestimuli.

Sanseprofilen kaster lys over, hvordan mennesket opfatter og bearbejder sanseindtryk fra de forskellige sanser. Sanseprofilen beskriver tærskelværdien, dvs. om borgeren har en høj eller lav tærskel overfor forskellige sanseindtryk, “et lille eller stort bæger ”, samt om borgeren forholder sig passiv, eller gør noget aktivt ift. at skabe balance i de sanseinput, han/hun modtager i løbet af dagen.

For at få udarbejdet en sanseprofil, skal du rette henvendelse til kommunens demenskoordinator eller til en af kommunens terapeuter. De vil kunne rådgive og vejlede i muligheden for at få udarbejdet en sanseprofil.

Men da sanseprofiler stadigvæk er et forholdsvist nyt værktøj, er det ikke altid muligt at få udarbejdet en sanseprofil. I disse situationer vil en øget bevidsthed omkring sanserne dog stadig være et brugbart redskab for plejepersonalet, som kan bruge denne viden til at analysere sig frem til, hvad der gik galt i en given plejesituation, der resulterede i udadreagerende eller anden uhensigtsmæssig adfærd.

Det er derfor interessant at kigge nærmere på menneskets sanser, og lige så interessant er det, at se på de aktiviteter, vi som sundhedsprofessionelle udsætter mennesker med sansetab for. Med en bedre forståelse af dette, kan vi nemlig tilpasse plejearbejdet efter den enkeltes sanseprofil.

Menneskets sanser

De 7 sanser, der hjælper os med at forstå verdenen, er;

• Synssansen (den visuelle sans)
• Høresansen (den auditive sans)
• Lugtesansen (den olfaktoriske sans)
• Smagssansen (den gustatoriske sans)
• Balance eller labyrint/ligevægtssansen (den vestibulære sans)
• Berørings- og følesansen (den taktile sans)
• Muskel-led sansen (den proprioceptive sans)

For at tydeliggøre, hvordan vi som sundhedsprofessionelle med vores helt almindelige daglige arbejdsopgaver, får sat gang i alle kroppens sanser, vil jeg i det følgende komme med konkrete eksempler fra hverdagen.

Jeg kan ikke høre dig

Vi tager i dette eksempel udgangspunkt i en morgen hygiejnesituation, som for manges vedkomne starter med et ”godmorgen”. Et simpelt ord, som rent faktisk påvirker mere, end vi måske lige tænker over.

Lyden af det sagte ord, påvirker den auditive sans, og hvis det område i hjernen (gyrus temporalis superior), der bearbejder lyde er skadet, kan det udfordre borgeren på flere måde.

Opfatter borgeren ikke lyden, kan han/hun blive frygteligt bange, da de ikke hørte nogen komme ind. Pludselig ser borgeren blot, at der står et menneske. Er den auditive sans påvirket, kan det dog også betyde, at borgeren hører noget helt andet end et simpelt ”godmorgen”, hvilket også kan føre til forvirring over, hvad der sker.

En manglende sansning af lyd, kan derfor resultere i en adfærd, der ikke er hensigtsmæssig. Og hvis det er kendt, at det område i hjernen, der bearbejder lyde, er skadet, kan det vanlige ”godmorgen” måske erstattes med at tænde lyset for at signalere til borgeren, at vi er i rummet.

Jeg ser dig kun svagt

Hvis det område i hjernen, der bearbejder vores synsindtryk (occipital lappen) er ramt, kan det bl.a. få betydning for borgerens orienterings- og balanceevne, ligesom borgerens evne til at afstandsbedømme også kan blive svært udfordret.

Her kan plejepersonalet fint sige ”godmorgen” til borgeren, og samtidig læne sig lidt ind over borgeren. Men idet borgeren og plejepersonalets blik fanger hinandens strækker borgeren hånden frem og får måske ramt personalet i ansigtet.

En meget uheldig situation, hvor borgerens ønske om at række hånden frem for at holde i hånd, kan føre til en negativ interaktion, fordi borgeren haft svært ved at afstandsbedømme, hvor tæt på personalet reelt set var.

Dufte bringer minder frem

Når vi som sundhedspersonale kommer tæt på de borgere, vi yder pleje og omsorg for, kommer vi også til at stimulere borgerens lugtesans. Er der en skade i det område i hjernen, som bearbejder de lugte, vi opfanger, kan det også give anledning til en uønsket adfærd.

Det er nemlig sådan at lugtesansen er den eneste sans, som er direkte forbundet med det limbiske system –  vores følelsesmæssige kontrolcenter, og denne direkte forbindelse betyder, at dufte har en evne til at påvirke vores humør, tanker og følelser.

Dufter plejepersonalet på en sådan vis, at det sætter nogle følelser i gang hos borgeren, kan det reelt være det, som udløser en uhensigtsmæssig adfærd.

Du rør mig blidt, men jeg mærker et voldsomt tryk

I arbejdet og kontakten med borgeren, indgår der stort set altid en eller anden form for fysisk kontakt. Det kan være en hånd på skulderen, et strøg på armen eller noget helt tredje. Berøringer er en stor del af pleje og omsorgsarbejdet.

Igen er det af stor betydning, at vi som sundhedsprofessionelle er klar over, om borgeren er ramt i det område i hjernen, hvor den taktile sansning bliver bearbejdet (parietallappen). Den taktile sans registrerer tryk, kulde/varme, smerte og strukturer (f.eks. om det er rundt, kantet, glat og vådt) vha. receptorer, der ligger under huden.

Det betyder, at når vi som sundhedsprofessionelle rør forsigtigt ved en borger, kan borgeren have oplevelsen af, at de bliver gjort fortræd og trækker måske sin arm meget voldsomt til sig. Dette kan blive opfattet som et tegn på manglende samarbejdsvillighed, men forklaringen skal findes i sansetabet.

Jeg bliver svimmel, når du vender mig

Når vi i vores pleje og omsorgsarbejde skal foretage forflytninger, kommer der igen gang i det store sansebombardement. Når vi forflytter, især manuelt, vil der være en øget taktil stimuli, og derudover så stimulerer en forflytning både den proprioceptive og den vestibulære sans.

Den proprioceptive sans er et samlet begreb for al den information hjernen modtager fra sanseceller i kroppens led, muskler og sener om kroppens stilling. Information fra den proprioceptive sans danner sammen med information fra den vestibulære sans og synssansen grundlag for fornemmelsen af balancen i kroppen. Herudfra beregner kroppen, hvordan bevægelser skal udføres, så vi ikke mister balancen eller muligheden for at genoprette den.

Hvis borgeren har svært ved at bearbejder sanser fra den proprioceptive sans, kan det f.eks. resultere i, at en vending om på siden, afføder en voldsom reaktion fra borgeren, der f.eks. reagerer ved at tage meget hårdt fat i personalet, udelukkende fordi de ikke kan opfatte, hvor mange muskelkræfter de reelt bruger.

I en forflytningssituation, hvor vi vender borgeren fra ryg til side leje, bliver balancesansen eller den vestibulære sans også udfordret, fordi forflytningen ændrer på kroppens og hovedets stilling og bevægelser.

Hvis vi er bekendte med, at borgeren har en skade i lillehjernen (cerebellum), er det væsentligt at vi tager højde for det, når vi går i gang med f.eks. forflytninger. Hurtige bevægelser kan medføre en kvalmende oplevelse for borgeren, der måske undervejs i forflytningen kaster op. Det kan derfor i dette tilfælde være nødvendigt at sætte farten lidt ned i forbindelse med forflytningen.

Vi er vores sanser – og det kan udfordre plejearbejdet

Med ovenstående eksempler har jeg forsøgt at demonstrere, at mange af de nødvendige plejeopgaver vi udfører, kan være med til at skabe en uhensigtsmæssig adfærd, som ofte bunder i en over- eller understimulering af sanserne.

Derfor bør vi som sundhedsprofessionelle rette et stort fokus på begrebet sansedeprivation. De daglige gøremål, som vi ”udsætter” borgerne for, stimulerer nemlig i høj grad menneskets sanser. Heldigvis findes der mange gode greb i værktøjskassen, som kan gøre arbejdet lettere, når vi arbejder med mennesker ramt af sansedeprivation. Det mest optimale vil være at få udarbejdet en sanseprofil på borgeren, men er det ikke muligt, så håber jeg at jeg med denne artikel har givet dig inspiration til, hvordan du med en ændret tilgang til dine normale arbejdsopgaver kan minimere sanseindtrykkene under plejearbejdet.

Et godt kendskab til borgerens sanseprofil kan bl.a. føre til ændrede arbejdsrutiner, et intensiveret arbejde med lejring eller at behovet for andre hjælpemidler bliver synligt. Alt sammen kan være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø og en bedre pleje for borgeren. Så det er blot at komme i gang!

Dog vil jeg altid opfordre dig til at tage fat i din lokale demenskoordinator, for at høre mere om mulighederne.

 

---

Få 25 ideer til lejring!

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få tilsendt 25 eksempler på lejring. Hver lejring kan tages ud og hænges op hos en borger eller patient, så alle ved, hvordan vedkommende skal lejres.