Valg af madras: Lad mobilitetsniveauet bestemme

Trykmålinger og sårkategorier

I mange år har det været begreberne sårkategori og trykmålinger, der har været styrende for valg af madras og for den faglige diskussion om madrasser som hjælpemiddel.

Det har betydet at sår eller rødme ofte har været lig med rekvirering af en madras med pumpe og igangsætning af venderegime. Men selvom der i høj grad er brug for at se på trykmålinger og sårkategorier, bør disse elementer langt fra være så styrende for den måde, der arbejdes med bevilling af madrasser på, som de har været igennem de sidste mange år.

Det har både haft den effekt, at mange først får øjnene op for vævsaflastning, når der allerede er opstået vævsskader, men det har også betydet, at vi i høj grad har været forfaldne til at lade scoringsskemaer vægte højere end fagligheden.

Scoringsskemaer er ikke facitlister

Der arbejdes i flere kommuner og regioner rundt omkring i landet med Braden scoringsskema (se nedenfor) eller andre lignende skemaer, som hjælper personalet med at vurdere om borgeren er i risiko for at udvikle vævsskader. Det er et godt og anvendeligt scoringsredskab. Desværre anvendes resultaterne af en scoring på Braden Scalaen og lignende scoringsredskaber ofte som facitlister fremfor vejledninger.

 

Sensorisk perception Evne til at reagere meningsfyldt på trykrelateret ubehag	Helt begrænset Meget begrænset Lidt begrænset Ingen begrænsning
Fugt Den grad i hvilken huden er udsat for fugt	Konstant fugt Meget fugt Lejlighedsvis fugt Sjælden fugt
Aktivitet Grad af fysisk aktivitet	Bundet til sengen Bundet til stol Går en gang i mellem Går hyppigt
Mobilitet Evne til at skifte og kontrollere stilling	Helt immobil Meget begrænset Let begrænset Ingen begrænsning
Ernæring Sædvanlig fødeindtagelsesmønster	Meget dårlig Sandsynligvis utilstrækkelig Tilstrækkelig udmærket
Gnidning og forskydning	Problem Potentielt problem Ikke iagtaget noget problem

Braden Scalaen. Patienten scores inden for hver kategori, og den samlede score fortæller om der er høj, middel eller lav risiko for vævsskader. En score på 19-23 indikerer en lav risiko. En score på 12-18 indikerer en middel risiko. Og en score på 6-11 indikerer en høj risiko.

Det betyder, at det flere steder er normal praksis automatisk at rekvirere en aktiv madras, hvis borgeren totalt set scorer lavt på scalaen (og dermed vurderes at være i høj risiko for at udvikle vævsskader), uden at der fagligt stilles kritiske spørgsmål ved det.

Borgere der scorer lavt, men som har scoret højt i mobilitesniveau kan dermed blive pacificeret på de aktive madrasser, der udelukkende består af høje luftceller.

På de klassiske vekseltrykmadrasser vil kroppen nemlig synke ned, når madrassens celler skiftevis fyldes og tømmes for luft. Det kan være medvirkende til at borgere med nogen mobilitet bliver mere passive, og ikke selv kan lave de små mikrobevægelser, som vi alle foretager ca. hvert 10 minut igennem hele nattesøvnen. Disse små mikrobevægelser, har stor betydning for vævets stimulering og uden dem, kommer vi i stor risiko for at udvikle vævsskader.

På denne måde kan valget af madras, baseret på et scoringsskema, faktisk forværre vævsproblematikker hos nogle patienter, hvis der ikke samtidigt laves en faglig vurdering af deres mobilitetsniveau.

Få fagligheden i spil

En måde i højere grad at få fagligheden i spil på er at lave en separat vurdering af borgerens mobilitetsniveau, når det skal vurderes hvilken madras, der er den rette til borgeren.

Ved denne tilgang er det nødvendigt først at score borgeren vha. Braden Scalaen og dernæst tage mobilitetsniveauet ud og se særskilt på det. Scorer borgeren højt på mobilitet, bør det ikke være nødvendigt med en aktiv madras.

I stedet kunne et forslag være at vælge en god reaktiv madras, der giver borgeren mulighed for forsat at bevæge sig. Og hvis det vurderes, at borgeren ikke har tilstrækkelige ressourcer til at bevæge sig, eller ikke får repositioneret sig tilstrækkeligt, kan der samtidig sættes ind med små repositioneringer for eksempel i form af den lille pudes vandring. Er borgeren helt immobil bør de naturligvis have en aktiv madras.

Eksisterende sår

Ved eksisterende sår kan sårkategorien, sårets placering og typen af sår bestemme hvilke trykaflastende funktioner madrassen skal have. Det er nemlig ikke alle sår, der skyldes tryk, og det er derfor nødvendigt, at vi finder årsagen til såret, hvis vi ønsker at vælge den rigtige madras.

Er der f.eks. kun sår på hælene, kan en reaktiv madras med en trykaflastende hælzone være en god løsning. Er der derimod sår på haleben/korsben, så kan det skyldes shear og friktion ved elevation af sengens rygdel, og en reaktiv skummadras, såsom vores DORMILET Flexi, kan være en god løsning, da den har en friktionsnedsættende glidezone. Er der derimod reelle tryksår og er borgerens mobilitetsniveau i øvrigt lavt, så skal der sættes ind med en aktiv madras.

Sådan vælger du den rigtige madras

Der er uden tvivl et stort ønske om at nedbringe antallet og ikke mindst udgifterne til sår, da sår har store konsekvenser for den enkelte borger, og da udgifter til sår-behandling er svimlende høje. Et godt skridt i denne retning er valget af madras.

Når du skal vælge den rigtige madras til borgeren, er vores råd derfor:

• Lad mobilitetsniveauet bestemme, om du skal rekvirere en aktiv eller en reaktiv madras. Er borger helt immobil er en aktiv madras nødvendig. Men har borger lidt mobilitet kan en reaktiv madras sammenkoblet med repositioneringer være en bedre løsning.
• Find årsagen til såret, før du rekvirerer en madras; er det tryk, shear, friktion, maceration eller delaminering af huden, der er skyld i såret? Det er ikke alle sår, der kan bedres vha. en trykaflastende madras om så den er aktiv eller reaktiv. Er såret opstået ved liftning ud af sengen, i kørestolen eller ved brug af sengens profilerende egenskaber, så skal der ændres på arbejdsprocesserne og ikke nødvendigvis rekvireres en ny madras.
• Husk at fokusere på den forebyggende indsats fremfor blot den behandlende; Sørg for at alle medarbejdere har styr på sårtyper og kender til, hvordan tiltag såsom lejring og repositionerings- og venderegimer kan indgå i den forebyggende indsats.
• Brug din faglighed; Lad ikke retningslinjer, procedurer og scoringsskemaer overskygge den individuelle, faglige vurdering.

 

---

  

Har I brug for mere viden om vævsskader?

Så bestil vores undervisningskonsulent, Pia Beck, til en skræddersyet temadag hos jer!
Skriv til Pia via formularen herunder.