Vendlet lancerer næste generation i et let, dansk design
Hos Vendlet er smilene store i disse dage, da lanceringen af en ny VENDLET model endelig kan offentliggøres. Grundet Corona situationen bliver der dog ingen stor fest, men i stedet fejres lanceringen med et godt introduktionstilbud.
2. december 2020
Det har været målet at skabe et elektrisk vendesystem, der er lettere, maskinvaskbart, mere bæredygtigt og har et mere elegant design. Og dét er lykkedes med udviklingen af den nye model, VENDLET standard, der repræsenterer næste generation af elektroniske vendesystemer!
Klar til fremtidens krav
Vendlet møder stadig stigende krav til hygiejne og infektionskontrol fra alt fra hjælpemiddeldepoter til hospitaler. Derfor har det med udviklingen af den nye model været vigtigt, netop at imødekomme de behov og ønsker, som tidligere VENDLET modeller ikke har kunne leve op til.
Derfor er den nye model både maskinvaskbar (IPX4), uden Velcro på lagnerne og nemmere at montere. Dette er bl.a. gjort muligt ved, at motorerne, der får siderne på VENDLET til at køre op og ned, nu er indbygget i hjørnestolperne. Som sidegevinst betyder det også, at VENDLET Standard ikke begrænser, hvor langt ned sengen kan sænkes.
”Vi skulle finde ud af at få konstrueret et system, der har lige så høj kvalitet som tidligere modeller samtidigt med, at der skulle et helt andet design til for at gøre systemet maskinvaskbart og lettere. Det har krævet innovation og specialudvikling af dele,” forklarer ingeniør Søren Hedegaard Matthesen fra Vendlet, der har arbejdet på projektet: ”Vi har også gjort det nemmere at tilpasse systemet til den enkelte seng ved at gøre det længdejusterbart og nemt at højdejustere ift. madrassen,” fortæller han.
Den nye konstruktion gør VENDLET Standard til det letteste elektroniske vendesystem på markedet med en vægt på kun 20 kilo per side. Derudover gør den reducerede vægt også arbejdet med flytning af hjælpemidler til og fra hjælpemiddeldepoter, vaskerum o.lign. markant nemmere for service- og depotmedarbejdere.
Bæredygtighed hele vejen rundt
Hos Vendlet har det altid været missionen at bidrage til en mere bæredygtig sundhedssektor, hvor et godt arbejdsmiljø, en høj plejekvalitet og en høj effektivitet spiller sammen. Men herudover har det også været vigtigt for Vendlet at bidrage positivt til den grønne omstilling ved at indtænke bæredygtighed, i udviklingen af nye produkter.
”VENDLET Standard er vores mest bæredygtige vendesystem til dato, når det kommer til de materialer, systemet er konstrueret i,” fortæller Peter Maindal, der er direktør i Vendlet.
Systemet er nemlig konstrueret i mest muligt genanvendt Aluminium - et materiale, der kan genanvendes igen og igen og derfor har en lav miljøpåvirkning. Samtidigt er plastdele og emballage også valgt med henblik på at reducere produktets miljøbelastning, ligesom lagnerne til de nye systemer også er blevet mere bæredygtige, da de kræver mindre bomuld at producere end tidligere lagner.
Herudover holder virksomheden også fast i sine lange traditioner for dansk udviklede og dansk designede produkter, og en del af udviklingsarbejdet har også fokuseret på hjælpemidlets visuelle udtryk, der er blevet moderniseret og forenklet.
”VENDLET Standard er 100 % dansk produceret, udviklet og designet. Vi sourcer alle dele fra danske leverandører, og vi står selv for udvikling, design, del-monteringer og pakning,” fortæller Peter Maindal og uddyber: ”Vi er stolte over at have lavet et produkt, der også designmæssigt falder i tråd med danske traditioner for enkelthed og rene linjer,” fortæller han.
Plejekvalitet i højsædet
Og som altid er det helt essentielle ved VENDLET, at plejekvaliteten forbedres – og det ændrer den nye VENDLET model naturligvis ikke på.
”Systemet har de samme gode fordele som mange kender fra tidligere modeller bare med de tilføjede bonusser, når det kommer til montage og rengøring,” fortæller Peter Maindal.
Dermed er VENDLET Standard både skånsom for borgerens hud, beroligende for udadreagerende borgere, og giver mulighed for en bedre kommunikation med personalet. Samtidigt er VENDLET Standard endnu mere støjsvag end tidligere modeller, hvilket skaber en roligere forflytning og øget tryghed for borgeren eller patienten. VENDLET Standard har en brugervægt på 250 kilo.
”Vi kommer ikke til at udfase vores øvrige modeller, VENDLET V5S og VENDLET Bari, på nuværende tidspunkt,” fortæller Peter Maindal. I stedet skal VENDLET Standard ses som et supplement til det eksisterende produktkatalog.
Introduktionstilbud – Opgrader til VENDLET Standard
I forbindelse med lanceringen har Vendlet sammensat et introduktionstilbud, særligt henvendt til kunder, der har gamle VENDLET systemer, som de ønsker at skifte ud.
”Det kan f.eks. være ældre modeller, som er udgået af vores sortiment, og som derfor kan være svære at få reservedele til,” fortæller Peter Maindal, ”Men det kan også være nyere funktionsdygtige systemer, som man af den ene eller den anden årsag ønsker at opgradere til en VENDLET Standard.”
Disse kunder kan i bytte for gamle systemer få 5.000 kr. i rabat ved køb af VENDLET Standard. Vendlet sørger for genanvendelse af dele og korrekt bortskaffelse af de gamle systemer, som en del den cirkulære tankegang, som virksomheden ønsker at arbejde videre med i fremtiden. Tilbuddet gælder til og med 31. december 2020.