Hvordan ser fremtidens personforflytning ud?

Mandag d. 29 november afholdte SOSU Syd temadag under titlen ”Fremtidens praksis og kompetenceudvikling inden for personforflytning”. Formålet med temadagen var at bygge bro i mellem teori og praksis. Samtidigt blev der på temadagen sat spørgsmålstegn ved, hvorfor så mange stadigt oplever muskel og skeletbesvær, som følge af deres arbejde i sundheds- og plejesektoren.

 

Teori og praksis skal mødes

I mere end 30 år har vi diskuteret hvilken forflytningspraksis der er bedst, men oplever stadigt problemer. I dag har de fleste nemlig på et eller andet tidspunkt oplevet at have smerter som følge af deres arbejde.

For at skabe et fælles afsæt for det arbejde SOSU Syd dagligt udfører, og det der foregår ude i praksis, besluttede kursusteamet på SOSU Syd at arrangere en temadag med netop dette i fokus: ”Vi er meget opmærksomme på, at hvis vi skal gøre en forskel i forhold til forflytningspraksis i fremtiden, er vi nødt til at engagere os og gå i dialog med praksis,” fortalte Christina Nissen, der er arrangør af dagen.

Det var noget af det, som temadagen skulle være med til at støtte op om. Her var Jytte Tolstrup fra BFA, Svend Dalgas fra ERGO Pro og Pia Beck fra Vendlet, inviteret til at holde oplæg.

 

Koden er ikke knækket

Muskel- og skeletlidelser er samlet set den mest udbredte lidelse i befolkningen i Danmark. Det siger en rapport lavet af SDU i 2017, som konstaterer at mindst 1,2 millioner danskere lider under smerter i muskler og skelet.

Dermed har vi ikke knækket koden endnu. Det påpegede også Jytte Tolstrup fra BFA under sit oplæg, hvor hun blandt andet fokuserede på, at det er nødvendigt med en helhedsorienteret tilgang, hvor ledere og medarbejdere sammen finder løsningen. Men der er meget at være opmærksomme på, når det kommer til forebyggelsen af muskel og skeletbesvær, mente Jytte Tolstrup.

Ifølge BFA er nogle af de primære årsager til, at vi stadigt ser mange tilfælde af muskel- og skeletlidelser, blandt andet kultur, samarbejde, tilrettelæggelse af arbejde, letheden af anskaffelse af hjælpemidler, rigtig teknik og indretning af arbejdspladsen. Men alle områder skal spille sammen for at det er muligt at opleve effekten på arbejdsmiljøet, understregede hun. 

 

Forflytningsundervisning er ikke nok

Sven Dalgas fra ERGO PRO var også enig i, at vi efter 30 år med løfte- og forflytningsteknik stadigt ikke er kommet problemet til bunds, og at alt for mange stadigt har ondt. Her pegede Sven blandt andet på risikovurdering, som et område der mangler fokus, hvis vi vil undgå skader. Men meget få sundhedsprofessionelle er reelt set uddannet til at foretage en belastningsvurdering, og det er en udfordring, sagde Sven.

Forflytningsundervisning alene er i hvert fald ikke nok, fortalte Sven. Andre elementer skal støtte op, såsom et øget brug af forflytningshjælpemidler, forflytningspolitikker, vurdering af pladsforhold m.v. Han understregede også, at der ikke findes én løsning til alle institutioner, plejecentre og sygehuse. I stedet skal det på det enkelte sted vurderes, hvor der er behov for en indsats.

 

Manuel og mekanisk forflytning

Også Pia Beck fra Vendlet var inviteret til at deltage på temadagen. Med arbejdsstatistikken i mente, ville Pia gerne sætte spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden i at arbejde med manuelle forflytninger.

For at understrege vigtigheden af mekanisk forflytning, tog Pia udgangspunkt i et studie fra Kölns universitet, der netop sammenligner manuel og mekanisk forflytning. Resultaterne bakker entydigt op omkring den mekaniske forflytning, når det kommer til forbedret arbejdsmiljø, højere effektivitet og bedre borger komfort.

Og lovgivningen støtter også op om den mekaniske forflytning påpegede Pia Beck. Der findes nemlig et EU-direktiv (90-269) og en ISO-standard (12-296), der begge understreger, at manuel håndtering af byrder skal minimeres og at mekaniske hjælpemidler skal tages i brug for at skåne medarbejderne. Men manglende kendskab til lovgivningen medfører også en manglende implementering i praksis.

 

En givende dag

Alt i alt var temadagen en faglig succes, hvor et tema særligt gik igen; den nyeste viden skal implementeres i praksis.

Derfor er det også nødvendigt med opbakning fra de beslutningstagere, ledere og politikere, der tildeler midler. Ellers får de sundhedsprofessionelles vurderinger af, hvad der er behov for i praksis ingen betydning – en frustration der også havde genklang hos publikum. Det er nemlig det faglige personale på landets plejecentre, institutioner og sygehuse, der ofte ved hvad de har brug for, hvis medarbejderne skal fastholdes og ikke nedslides.

 

Se video fra dagen her: