Madrasudbud i København
Siden sidste efterår har DORMILET Flexi været Københavns Kommunes nye standardmadras.
1. februar 2017
Siden oktober 2016 har borgerne i Københavns Kommune haft mulighed for at ligge på vores nye unikke skummadras DORMILET Flexi. I oktober valgte Københavns Kommune nemlig at tildele Vendlet rammeaftalen på standardmadrasser.
"Jeg er rigtig glad for, at Københavns Kommune har valgt DORMILET Flexi som deres standardmadras. Vi har lagt et stort arbejde i at udvikle en madras, der både give stor komfort for den sengeliggende og som minimerer risikoen for udviklingen af tryksår", siger Vendlets direktør og fysioterapeut Peter Maindal og fortsætter: "Jeg oplevede et behov for en madras, der i højere grad følger sengen, når de profilerende egenskaber benyttes. Samtidig havde jeg en idé om, hvordan vi kunne indbygge en glidefunktion i madrassen, så den sengeliggende undgår at blive sammenklemt i maveregionen, når ryggærdet eleveres".
Udviklingen af madrassen har taget næsten et år. "Der ligger meget nytænkning i madrassen og jeg ville være sikker på, at den fungerede som jeg forventede. Derfor glæder det mig rigtig meget, at Københavns Kommune har taget madrassen til sig", siger Peter Maindal.
Pris, kvalitet og funktionalitet
I forbindelse med Københavns Kommunes madrasudbud vurderede kommunens Hjælpemiddelcenter, at DORMILET Flexi var den madras, der havde det bedste forhold mellem pris, kvalitet og funktionalitet.
På kvalitetssiden har det været udslagsgivende for Hjælpemiddelcentrets valg af DORMILET Flexi, at:
- Madrassen har en fleksibel øvre del, som mindsker det nedadgående tryk ved rygløft i elevationsseng.
- Madrassens opskæring er afrundet og konisk, hvilket gør at borgeren kun svært kan blive trykket ned mellem opskæringerne. Dette gør sig specielt gældende ved elevering i elevationsseng.
Ved vurdering af madrassens funktionalitet har Hjælpemiddelcentret lagt særlig vægt på, at:
- Madrassen passer til mange borgere, idet den har en høj max brugervægt på 160 kg.
- Madrassen har håndtag i begge sider for nem flytning. Disse håndtag sidder ikke så løst, så de generer sengehestenes bevægelse.
- Madrassen er tryksårsforebyggende helt op til kategori 2.
Har du set filmen?
Vi har produceret en rigtig god animationsfilm, der viser hvordan madrassen fungerer.
Hvis du endnu ikke har set filmen, kan du med fordel bruge 3 minutter på det. Så forstår du med det samme, hvorfor DORMILET Flexi er fremtidens skummadras!