Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
Hos Vendlet har vi gennem mange år haft værdiskabende samarbejder med forskellige sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner. Vi tilbyder alt fra evidensbaseret undervisning inden for emner såsom ergonomi, forflytning, lejring, og bariatri, samt problemstillinger og sparring til bachelorprojekter.
Hvad kan vi samarbejde om?
Hos Vendlet tror vi på, at vidensdeling og faglig dialog er med til at styrke vores sundhedssektor. Derfor ønsker vi at bidrage så vidt muligt inden for de emner, hvor vi har spidskompetencer.
Vi tilbyder:
- Teoretiske oplæg og praktiske workshops hos os eller lokalt på jeres uddannelsesinstitution
- Samarbejde vedr. bachelorprojekter eller andre opgaver
- Undervisning i VENDLET systemet i forbindelse med learning labs, testlejligheder m.m.
- Undervisning af lærer- og lektorstaben, der ruster dem i undervisning af VENDLET
Undervisningsdag hos Vendlet
En undervisningsdag med en af Vendlets sundhedsfaglige konsulenter kan byde på både teoretiske oplæg og praktiske workshops alt afhængigt af klassens behov. Hvad undervisningen skal indeholde og hvor mange lektioner den skal dække aftales altid i samarbejde med den underviser, der er ansvarlig for klassen.
Udover det faglige indspark giver undervisningsdagen med Vendlet også de studerende en god forståelse af, hvordan det private erhvervsliv er med til at bidrage til den fortsatte udvikling og forbedring af vores sundheds- og plejesektor. De studerende får således et indblik i, hvilke karriereveje der findes for dem i den private sektor, samt hvordan de kan bidrage til innovation og velfærdsteknologisk udvikling.
Vi tilbyder bl.a. undervisning i emner såsom:
- Ergonomi
- Bariatri
- Lejring
- Forflytning
- Velfærdsteknologi
- Arbejdsmiljø
- Mm.
Hos os eller jer
Vi kommer gerne ud på uddannelsesinstitutionen og deltager i eller forestår almindelig klasseundervisning i et emne tilpasset det enkelte hold. Har I et learning lab eller en testlejlighed kan undervisningen bestå af en kombination af teori og praksis. I bestemmer hvor mange studerende eller elever, der skal modtage undervisningen.
Foregår undervisningen hos os, varer den som regel en hel dag, hvor vi tilbyder fuld forplejning. I vores undervisningslokaler har vi både mulighed for at afholde klasseundervisning og workshops på op til 35 elever. Her kan de studerende afprøve VENDLET systemet eller forskellige lejringsmetoder.
Hør hvad andre har at sige!
Se videoen om vores samarbejde med UC Syd
Se videoen om en undervisningsdag hos Vendlet
Hvilke studieretninger er undervisningen relevant for?
Igennem årene har vi haft samarbejde med mange forskellige skoler og institutioner. Vi har bl.a. undervist kommende fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og portører, samt medicinstuderende.
Der er dermed ikke nogen sundhedsfaglige retninger vi ikke har haft berøring med.
Skal vi også undervise hos jer?
Så kontakt vores undervisningskonsulent, Pia Beck, via formularen herunder for at høre nærmere.
Pia Beck
Undervisningskonsulent & Ergoterapeut
Tlf. +45 6124 1404
E-mail: pia.beck@vendlet.dk