VENDLET er et elektrisk vendesystem til forflytning, vending og positionering af sengeliggende borgere på plejehjem, i hjemmeplejen, på sygehuse eller på bosteder og andre institutioner. VENDLET systemet bruges typisk til borgere, der har en eller anden grad af mobilitetsbegrænsning eller som er kognitivt udfordret.
Kært barn har mange navne. VENDLET systemet er også ofte kendt som et rullelagen, vendelagen, elektronisk vendesystem, automatisk vendesystem, patient vendesystem eller mekanisk vendesystem.
Hvem er målgruppen for et elektronisk vendesystem?
Der findes to målgrupper for et elektronisk vendesystem; 1) plejepersonalet og 2) borgeren. Begge målgrupper kan være årsag til, at der bør anvendes et elektronisk vendesystem.
Ser vi på borger målgruppen, inddeler vi denne i 4 grupper på baggrund af en national evaluering, foretaget af Teknologisk institut. De fire grupper er:
- Borgere med begrænset mobilitet såsom borgere med Sklerose, Parkinson, Cerebral Parese, ALS, paralyser, muskelsvind eller lignende.
- Psykiatriske borgere eller borgere med kognitive udfordringer såsom demens, angst eller BPSD, eller andre borgergrupper, der er udadreagerende.
- Smerteprægede borgere, såsom cancerpatienter, terminale borgere eller borgere med multiple frakturer.
- Bariatriske borgere.
Den nationale evaluering anbefaler bl.a., at du tager udgangspunkt i en guideline, når du skal vurdere, om I bør have et elektrisk vendesystem til en konkret borger. Du kan se guidelinen eller bestille den i A2, A1 eller A0 størrelse til din arbejdsplads.