Vold og trusler i sundhedssektoren: Når arbejdet slår igen

Vold rammer en ud af tre

For mange sundhedsprofessionelle, der arbejder på døgninstitutioner, herunder bosteder og plejecentre og i hjemmeplejen, er vold og trusler en del af det daglige arbejde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav i 2019 en undersøgelse, der viste, at

• En ud af tre medarbejdere har været udsat for vold på arbejdet
• 30 % af medarbejderne har været udsat for vold inden for de sidste 12 måneder, og
• 33 % har været udsat for trusler om vold.

Disse resultater ligger langt højere end gennemsnittet for arbejdstagerne, som er på hhv. 5,8 % (har oplevet vold) og 8,4 % (har oplevet trusler om vold). Undersøgelsen bekræfter, at plejepersonale i ældreplejen i højere grad end andre ansatte rapporterer om udadreagerende adfærd, som både kommer til udtryk i form af fysiske og verbale overgreb.

Arbejdet med voldsforebyggelse i plejen er komplekst, og der findes ikke lette løsninger. Der er mange aspekter og forhold, der gør sig gældende, som for eksempel de gode relationer mellem personale og borgere, omfanget af borgerens smerter, hvordan plejecenteret er indrettet og meget mere. Derudover handler forebyggelse om, at personalet er tilstrækkeligt uddannet og trænet til at håndtere både det kommunikative perspektiv samt den fysiske håndtering.

Men uanset hvad årsagen til episoden er, kan den udadreagerende adfærd og voldelige episode, få negative konsekvenser for både personale og borger. Derfor er det vigtigt, at vold på arbejdspladsen ikke bliver et tabu.

Er det vold eller udadreagerende/ukontrollerbar adfærd?

Ofte er den udadreagerende borger et menneske ramt af en demenslidelse eller andre kognitive udfordringer. Det er typisk mennesker, der ikke tidligere har været kendt for at være voldelige eller særligt aggressive. Derfor kan det være svært at betragte deres adfærd som decideret vold.

Ordet ’vold’ associeres nemlig ofte til noget kriminelt, hvor der skal være en domsafsigelse og efterfølgende straf, og hvor gerningsmanden har udført en bevidst handling. Der er derfor flere kommuner, som har ændret deres retorik, i forhold til at bruge ordet vold.

Flere steder er man stoppet med at bruge ordet vold i disse sammenhænge, i stedet for bruges udadreagerende/ukontrollerbar adfærd som synes at dække bredere. Hermed menes der ofte en uhensigtsmæssig adfærd, der skyldes sygdom eller skader i hjernen. Som begreb sætter ’ukontrollerbar adfærd’ fagligheden i fokus og sikrer, at borgeren ikke bliver set som én voldelig person, men at deres adfærd derimod skyldes andre årsager.

Uanset om det er bevidst eller ubevidst kan vold eller trusler om vold have særdeles negative konsekvenser for den det går ud over. Selvom borgeren ikke kan gøre for det, er det stadig ekstremt svært og grænseoverskridende at stå i modtagerenden af volden, ligesom det også kan føre til øget utryghed hos de øvrige borgere i det pågældende plejetilbud. Dette kan komme til at få den udadreagerende borger til at føle sig isoleret og undgået af de andre borgere. Og endeligt er det også væsentligt ikke at glemme de pårørende, som også kan blive påvirkede og føle skyld, skam eller afmagt.  

Når der tales om udadreagerende/ukontrollerbar adfærd er, det dog fortsat vigtigt, at de udadreagerende episoder fortsat betragtes som reel vold, uanset hvad årsagen har været. Det er det nemlig stadig. Et led heri er at sørge for, at vold og trusler om vold ikke blot bliver opfattet som en del af arbejdet, og noget som den enkelte medarbejder selv må gå rundt med, men tværtimod som et område, der altid skal tages meget alvorligt. Derfor er det også vigtigt, at de episoder der opstår altid registreres.

Registrering er helt afgørende, da den netop kan være med til at tegne det mønster, der ofte kan ses, i forbindelse med den udadreagerende/ukontrollerbare adfærd. Og fordi det aldrig er til at vide, hvilken hændelse, der får bægeret til at flyde over, og fører til en sygemelding, er det vigtigt at få registreret selv de mindste episoder.

Drop Tarzankulturen

Desværre har social- og sundhedssektoren fået oparbejdet en form for Tarzankultur, hvor man ikke skal være så pivet, og hvor denne ukontrollerede adfærd er en del af jobbet som omsorgsperson.

Flere går med følelsen af, at det er deres egen skyld, hvis de bliver udsat for en voldelig episode, og i værste fald kan det føre til længere tids sygemelding og psykiske traumer. Derfor er det nødvendigt, at der skabes et rum, hvor medarbejderne kan tale om de oplevelser og hændelser, der rammer dem i deres daglige arbejde.

Oplevelsen af at være udsat for vold, trusler eller anden krænkende adfærd er en subjektiv vurdering. Føler den enkelte medarbejder, at deres personlige grænse er overskredet, så skal og må der altid reageres.

For at kunne sikre en målrettet indsats skal der være en åbenhed omkring de følelser, der opstår, når personalet bliver slået, spyttet på, knebet, sparket eller kaldt alverdens grimme ting.

Dette kan f.eks. gøres ved etablering af en fast procedure, der igangsættes ved disse episoder. Hvordan en sådan procedure kan se ud, er op til den enkelte arbejdsplads. Men det er aldrig i orden at blive slået eller truet på liv og lemmer, og derfor skal der være et sikkerhedsnet spændt ud under alle de sundhedsprofessionelle, som yder en kæmpe indsats i deres pleje- og omsorgsarbejde.

Et sted at starte er at få oparbejdet en kultur, hvor der skabes rum og åbenhed for at turde fortælle sine kolleger om de følelser der opstår, når man som sundhedsprofessionel oplever, at arbejdet slår igen.

Kilde: Arbejdstilsynet

 

---

 

 

Har I brug for genopfriskning af, hvordan I sikrer arbejdsmiljøet med baggrund i lovgivningen?

Så bestil vores undervisningskonsulent, Pia Beck, til en skræddersyet temadag hos jer! Skriv til Pia via formularen herunder.