Viden og evidens
Faglighed er et vigtigt nøgleord for os. Vi sælger ikke bare hjælpemidler. Vi leverer fagligt gennemtænkte løsninger og rådgivning på højt fagligt niveau. Læs her om nogle af de emner, vi mener, er vigtige i relation til plejen i og omkring sengen.
8. oktober 2020
Sikker forflytning af bariatriske personer
Både borger og sundhedspersonale kan opleve at være utrygge, når en bariatrisk person skal forflyttes i sengen. Få ergoterapeutens bedste råd til sikk…
10. december 2019
Hele vejen rundt om bariatrien
Fokus på vægttab er langt fra tilstrækkeligt, når bariatriske personer havner i sundhedssystemet. Der skal en tværfaglig og ikke mindst tværsektoriel…
11. juni 2019
Mødet med den bariatriske patient
Mødet med den svært overvægtige kan være vanskeligt for mange sundhedsprofessionelle. Manglende erfaring og viden på området lader nemlig vores person…
5. februar 2019
Hvad er fedme og bariatri?
Antallet af svært overvægtige vokser, og der kommer flere bariatriske patienter og borgere på vores plejehjem og sygehuse. Når vi snakker om disse bor…
Sundhedsfaglig vidensdeling
For at skabe de bedste forudsætninger for en værdig og omsorgsfuld pleje er det vigtigt, at vores sundhedsfaglige viden hele tiden er opdateret med nyeste evidens og forskning.
Gennem forskning og nye studier bliver vi konstant klogere på, hvad der virker bedst, hvordan vi skåner borgeren mest, hvordan vi skaber et bedre arbejdsmiljø for sundhedsfagligt personale og meget mere.
Vi ønsker at være med til at udbrede denne viden og dermed at bidrage til en bedre sundhedssektor og ældrepleje.
Derfor skriver vi artikler om de emner, hvor vi har den faglige ekspertise. Disse artikler skrives altid sammen med en eller flere af vores sundhedsfaglige terapeuter. Herudover afholder vi seminarer og kursusdage ude af huset, hvor vores undervisningskonsulent bidrager til en faglig genopfriskning af eksisterende viden.
Vores ekspertiseområder
I vores bestræbelse på at sprede nyeste viden, har vi særligt fokus på områder, der relaterer sig til plejen i og omkring plejesengen. Vi er nemlig eksperter på områder såsom lejring, søvn og vævsaflastning.
Men vores største ekspertiseområde er forflytning, og det er samtidigt også et emne, vi er meget passionerede omkring.
Hvad er forflytning?
Forflytning handler om den måde, hvorpå et menneske flyttes fra et sted eller en position til en anden. Dette kan f.eks. være fra en seng til en kørestol eller fra en kørestol til en badestol. Det kan samtidigt også være en vending fra sideleje til rygeleje, eller fra rygleje til bugleje.
At foretage en forflytning er dermed betegnelsen for at forflytte eller hjælpe et andet menneske med at forflytte sig. Dette kan ske vha. forskellige hjælpemidler.
Forflytning i hverdagen
Forflytning er en stor del af de fleste sundhedsfaglige medarbejderes hverdag. Mange mennesker, der er indlagte på hospitaler eller sygehuse, som bor på plejehjem eller bosted, eller får besøg af hjemmeplejen, har nemlig udfordringer med at forflytte sig selv.
Her bliver det personalets opgave at hjælpe til forflytningen eller helt at foretage forflytningen. Men forflytning af et menneske er ikke helt uden risiko. Faktisk er forflytning forbundet med en høj risiko for arbejdsskader, og disse forflytningsskader er ofte forbundet med længere tids sygemelding og fravær fra arbejdspladsen.
Disse skader og dertilhørende fraværsperioder er både en belastning for et i forvejen presset sundhedsvæsen og en personlig belastning for personalet.
Derfor er det et af vores mål at udbrede viden om forflytning, for at nedbringe forflytningsskader og samtidigt skabe en mere rolig og tryg pleje for den borger eller patient, der forflyttes.