Der er værdi i vendesystemer

Allerede her bliver bevillingen udfordret for man skal have argumenterne i orden, hvis man som plejepersonale skal forsvare sådan en heftig udgift.

Men det er en skam, for de elektroniske vendesystemer skaber værdi på flere niveauer. Det blev der heldigvis sat fokus på til dette års Fagligt Træf da, Anne Pagh og Theresa Jepsen, der er henholdsvis programleder og konsulent for velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune, holdt oplægget ’Velfærdsteknologi - Implementering af mekaniske vendesystemer i kommunal praksis’.

 

Dokumentation for vendesystemer

I Aabenraa Kommune er der politisk enighed om at være ambitiøse på det velfærdsteknologiske område. Derfor søsatte de i 2016 et projekt, der skulle evaluere effekten af elektroniske vendesystemer. Projektet blev udarbejdet af Teknologisk Institut i samarbejde med Aabenraa Kommune og tre andre kommuner fra hele landet. Formålet var at danne grundlag for nationale guidelines og en Best Practice, når det kommer til implementeringen af elektroniske vendesystemerne.

Resultaterne viste, at brugen af de elektroniske vendesystemer har positive effekter for borgerne, medarbejderne og ressourcerne. Det førte til 10 råd til implementering af elektroniske vendesystemer, som Aabenraa Kommune gerne deler ud af. Og det var netop erfaringerne fra dette projekt samt Aabenraa Kommunes tilgang til implementering af velfærdsteknologi, som de to konsulenters oplæg handlede om.

 

Vi intervenerer for sent

Hvis man ønsker at borger og personale skal have mest mulig ud af velfærdsteknologierne, skal man være opmærksom på at få dem implementeret på det rigtige tidspunkt og ikke for sent. Det understregede konsulenterne, for det var nemlig en af konklusionerne fra den nationale evaluering af elektroniske vendesystemer. For det kræver tid for begge parter at vænne sig til noget nyt.

Mange borgere tager godt imod de elektroniske vendesystemer, imens det kræver tilvænning for andre. Det samme gør sig gældende for personalet, hvor der typisk vil være nogen, der har en stejlere læringskurve end andre.

Men allerede inden det støder mange på et problem – nemlig bevillingen. For det er ofte nødvendigt at have mundtøjet i orden, hvis man mener at skulle bruge et elektronisk vendesystem lød det fra publikum.

Derfor er det nødvendigt at udfordre den nuværende bevillingsprocess, hvis der skal rykkes ved, hvornår teknologien implementeres. Dér er det vigtigt at kommunen og de bevilligende terapeuter kender til den værdi de elektroniske vendesystemer skaber, men også at plejepersonalet kender alle argumenter for og i mod.

 

Mere end kroner og ører

Med baggrund i den nationale evaluering, kunne konsulenterne berette om, at brugen af de elektroniske vendesystemer skaber værdi på flere bundlinjer. Dét er vigtigt at holde sig klart, når det overvejes hvilken teknologi, der er den rette. For én faktor er omkostningen til indkøb af teknologien, en anden er den værdi man får ud af investeringen.

Det er altså ikke nok at sammenligne prisen på et hjælpemiddel frem for et andet. Det er også nødvendigt at se på, hvilken værdi de to hjælpemidler skaber udover kroner og ører.

Her kom de to konsulenter ind på fire bundlinjer, hvor velfærdsteknologi kan skabe værdi.

 

De fire bundlinjer

Bruges de fire bundlinjer bliver det tydeligt, at der er mange fordele at hente ved implementeringen af systemerne, og at disse på lang sigt er med til at tilbagebetale investeringen i VENDLET systemerne.  I Aabenraa Kommune opererer man med følgende fire bundlinjer i arbejdet med velfærdsteknologi:

Ressourcer: Frigøre ressourcer, skaber handlerum, forebygger udgifter til sygefravær

Borger: Selvhjulpenhed, tryghed, værdighed, struktur og frihed

Medarbejdere: Fastholdelse, bedre arbejdsmiljø, lavere sygefravær

Vækst: Skabe arbejdspladser, skatteindtægter, branding af kommune, plejecentre m.m.

Se slides fra oplægget.