Hvor er værdigheden ved sengepleje?

Hvor er værdigheden ved sengepleje?

Du kender det nok. En gnavende samvittighed og uro breder sig i kroppen. Du og din kollega skal ind og forflytte en borger, der altid råber av, av, av eller måske slår ud med armene, når I skal vende ham eller hende. Lave normeringer og nedskæringer betyder, at der ikke er tid til at forbedre situationen, for I løber allerede stærkt. Det er en situation, der bare skal overstås, men du ville ønske det ikke var sådan, og at du kunne give borgeren den omsorg, du brænder for.

5. marts 2019

Af: Ergoterapeut, Pia Beck

Dét er situationen hos mange borgere i en tid, hvor værdighed ellers er et nøgleord mange steder. Men er det værdigt for borger og personale?

Forflytning er utrygt for borgeren

Hvor vi før snakkede om løfteteknik, snakker vi i dag om forflytningsteknik. Det betyder, at vi ikke længere løfter borgeren, men at vi nu trækker og skubber, når vi skal foretage en vending eller forflytning. Det gør vi, fordi træk og skub menes at være mere skånsomt for både borger og personale.

Men forflytning med glidestykker, hvor borgerne bliver hevet og skubbet, når de måske i forvejen er plaget af smerter eller er kognitivt udfordret, kan være rigtigt ubehageligt. Hertil kommer, at borgeren kan mærke, hvordan personalet må anstrenge sig for at håndtere dem, eller at borgeren oplever at blive talt henover hovedet.

For mange borgere kan det være svært at udtrykke utilfredshed eller smerter ved plejen. Har borgeren intet sprog, kan det resultere i, at de råber op eller er udadreagerende. Det er ikke værdigt for borgeren, og har ikke mindst en negativ effekt på personalets psykiske arbejdsmiljø.

En mere skånsom forflytning

Selvom den manuelle håndtering er hård for borgeren, er det alt for ofte først, når arbejdet med borgeren bliver meget tungt for personalet, at implementering af et elektronisk vendesystem kommer på tale. Men rigtigt mange borgergrupper ville drage nytte af at få et elektronisk vendesystem langt før. Flere undersøgelser har nemlig vist, at mekanisk forflytningen er mere skånsom, har en beroligende effekt på udadreagerende borgere og skaber en bedre kontakt mellem borger og personale. Dét bakkes nu op af en national evaluering af elektroniske vendesystemer, der er foretaget af Teknologisk Institut.

Evaluering viser, at brugen af elektroniske vendelagner har store fordele for borgerens fysiske og psykiske velbefindende ved forflytning. Ved anvendelse af VENDLET oplevede ingen borgere at have smerter ved forflytningen og borgere, der før råbte og gjorde modstand ved vendinger, var nu rolige.

Med den mekaniske forflytning oplever borgeren nemlig, at de ikke bliver hevet og trukket i, som de gør ved manuel forflytning, fordi hele borgerens krop understøttes af lagnet. Det er mere behageligt på huden, og projektet fra Teknologisk Institut viste da også, at elektroniske vendesystemer kan reducere shear og friktion. Vendesystemet kan derfor forebygge forekomsten af tryksår, hvilket et tidligere studie også konkluderer. På den måde er systemet mere skånsomt, men har også betydelige fordele for borgerens livskvalitet.

Hør hvordan de arbejder med elektroniske vendesystemer på Tingager Plejecenter på Fyn i videoen herunder.

Flere gode dage

For de borgere, der deltog i projektet, betød det elektroniske vendesystem, at de var mere rolige og trygge ved forflytningen. Undersøgelsen viste nemlig, at de borgere der typisk råbte op eller var udadreagerende ved sengepleje, var mere rolige. En borger var endda begyndt at grine fremfor at skrige, når hun blev forflyttet.

Denne beroligende effekt betød også, at borgerne havde flere gode dage, hvor de var i bedre humør, hvilket også havde positive konsekvenser for interaktionen mellem borger og personale. Hele 91 % af borgerne, der deltog i undersøgelsen, oplevede nemlig at have en bedre kommunikation med personalet.

Foruden den beroligende effekt, gør systemet det også muligt at gå fra 2 til 1 medarbejder. Det betyder, at personalet ikke kommer til at snakke henover hovedet på borgeren, og at borgerne følte sig mere inddraget i forflytningen.

Værdigheden tilbage

Foruden den beroligende effekt, færre smerter og reduceret risiko for tryksår, havde vendesystemet også positive effekter på borgernes oplevede plejekvalitet og livskvalitet. 100 % af borgerne, der deltog i projektet, var tilfredse med den personlige pleje i sengen (en stigning på 75 procentpoint) og 91 % oplevede at have en god livskvalitet ved sengepleje (en stigning på 47 procentpoint).

Men også personalet oplevede et betydeligt bedre arbejdsmiljø med reduceret risiko for arbejdsskader.

Det betyder, at den mekaniske forflytning overordnet set er mere værdig for begge parter; borgeren håndteres på en skånsom og værdig måde med fokus på omsorg og relationsskabende berøringer, imens personalet ikke overbelastes hverken fysisk eller psykisk.

Evalueringen fra Teknologisk Institut anbefaler, at der skabes en ensartet metodik i identificeringen af borgere, som er i målgruppen ved f.eks. at hænge nedenstående skema op i personalerummet:

  


  

Hvornår bør du anvende elektriske vendesystemer?

  • Er borger bariatrisk og ude af stand til at hjælpe til ved sengepleje?
  • Har borger en stiv og/eller ubevægelig krop ved sengepleje?
  • Har borger smerter og brug for ekstra understøttelse ved sengepleje?
  • Er borger udadreagerende ved sengepleje?
  • Kræver borger, at I er to medarbejdere til sengepleje?
  • Er sengeplejen hos borger tung?


  

Har I svært ved at identificere hvilke borgere, der skal have VENDLET?

Så få tilsendt en gratis plakat, der via enkle spørgsmål hjælper med at identificere hvilke borgere, der skal have VENDLET. Udfyld formularen herunder, og plakaten sendes til den angivne adresse med posten hurtigst muligt.

Plakaten er gratis - du betaler blot med din mailadresse (som vi bruger til at sende dig fede mails)! Bare rolig, du kan altid afmelde dig igen.