Forebyg vævsskader med lejring

Vekseltrykmadras er ikke altid svaret

For at kunne forebygge tryksår og vævsskader skal vi først identificere, hvad der er årsagen til rødmen eller vævsskaden. Her er det nødvendigt med et indledende analysearbejde, for svaret er ikke altid tryk. Der findes nemlig mange flere årsager til at vævsskader opstår. Det kan eksempelvis være maceration, shear og friktion, der kan opstå i det daglige plejearbejde.

For at kunne yde den bedste aflastning af et område, skal vi som fagpersoner være opmærksomme på at identificere årsagen korrekt. Hvis det blot antages, at vævsskaden skyldes direkte tryk, risikerer vi at fejlbehandle borgeren ved at ligge vedkommende på en vekseltrykmadras.

Vekseltrykmadrasser begrænser den sengeliggende borgeres evne til selv at forflytte sig, fordi underlaget er blødt og ustabilt. Det er i sig selv meget uhensigtsmæssigt, fordi flere studier viser, at jo flere små repositioneringer man laver, desto mindre risiko er der for at udvikle tryksår. Derudover giver et ustabilt underlag øget risiko for at der skabes shearing og friktion i vævet.

Derfor bør tildelingen af vekseltrykmadras ikke ske per automatik, og særligt ikke, hvis vævsskaden slet ikke skyldes tryk. Faktisk bør der, efter anbefaling fra EPUAP, kun anvendes vekseltrykmadras, når det ikke er muligt at aflaste trykket vha. repositioneringer, dvs. hyppige stillingsskift og lejringer.

Hyppige stillingsskift

Når en borger er i risiko for at udvikle tryksår eller andre vævsskader, er det nødvendigt med et øget fokus på vedligeholdelse af borgerens hudintegritet.

Det gøres ved at undersøge borgerens hud ofte, og hele tiden revurdere, om øvrige tiltag skal tages. Er der først konstateret rødme et sted, er der ligeledes øget sandsynlighed for, at der også opstår rødmen andre steder. Derfor er det vigtigt at anvende metoder såsom hyppige stillingsskift, til at aflaste alle udsatte områder, hvor der er knoglefremspring.

Her anbefales det ofte, at borgere, der er i højrisiko for vævsskader, repositionernes minimum hver anden time. Det er dog ikke nødvendigt med en komplet vending. I stedet kan anvendes metoder såsom den lille pudes vandring, hvor der anvendes mikro-positioneringer. Dette er en fordel, når vi samtidigt vil undgå forstyrrelser af borgerens søvn, som opstår ved traditionelle venderegimer.

Læs også: Den lille pudes vandring

Lejring på godt og ondt

Lejring er rigtigt vigtigt, når det kommer til vævsaflastning, og kan anvendes både til forebyggelse og aflastning af eksisterende vævsskader og tryksår. Men lejring med uegnet materiale (såsom dyner og puder) kan gøre mere ondt end godt. Det kan nemlig både skabe tryk, friktion og maceration. Eksempelvis kan tryk opstå ved, at dynen folder eller flytter sig, og maceration kan opstå, fordi dyner og puder ikke er åndbare, og der opstår fugt på huden.

Derfor er det vigtigt at anvende materiale, der er udviklet til lejring. Sådanne positioneringspuder bør være både skridsikre, åndbare og nemme at rengøre. Dette sikrer, at lejringen er stabil, ikke bliver for varm og er hygiejnisk.

Sådan gør du:

• Undersøg borgerens hud ofte
• Forsøg dig med små, hyppige stillingsskift først - såsom den lille pudes vandring
• Anvend åndbare lejrings- og støttepuder så du undgår risiko for maceration
• Til vævsaflastning skal anvendes positioneringspuder med kvalitetsskum og ikke dyner og puder
• Helkropslejringer såsom 70 graders sideleje kan aflaste eksisterende tryksår eller rødme, f.eks. på haleben og korsben
• Anvend vekseltrykmadras hvis borgeren er helt immobil

 

---

 

 

Få 25 ideer til lejring!

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få tilsendt 25 eksempler på lejring. Hver lejring kan tages ud og hænges op hos en borger eller patient, så alle ved, hvordan vedkommende skal lejres. Du kan altid afmelde dig igen.