Søvnens stadier: Dét sker der, når du sover

Desværre oplever mange borgere, som enten er indlagte, bor på plejecenter eller får besøg af hjemmeplejen, at deres nattesøvn bliver forstyrret. Forstyrrelser som måske kan undgås, da netop forstyrrelser i nattesøvnen kan få betydelige konsekvenser for den enkelte. Ved at have kendskab til søvnens forskellige stadier, bliver det nemmere at forstå vigtigheden af ikke at afbryde borgerens nattesøvn.

De fem stadier

Nyeste forskning inden for søvnområdet viser, at det ikke længere er tilstrækkeligt at tale om, hvorvidt søvnen skal deles op i 4 eller 5 stadier. Søvnen er langt mere kompliceret end først antaget.

Forskningen viser, at vores hjerne gennemgår en meget dynamisk proces i løbet af søvnen, og vi kan derfor ikke kan nøjes med at opdele søvnen i de såkaldte søvnstadier. Når kroppen sover, viser ny forskning nemlig, at forskellige hjerneområder skifter frem og tilbage mellem søvnstadierne gradvist, og det er derfor ikke nuanceret nok at sige, at hjernen befinder sig i ét ud af de fem traditionelle stadier på noget tidspunkt. Ofte er der tale om en blanding.

Alligevel er søvn traditionelt set blevet opdelt i stadier for at gøre det nemmere at holde styr på, hvad der foregår i søvnen. Derfor giver det fortsat mening at kende og forstå de forskellige stadier.

En nattesøvn består af søvncyklusser, hvor hver cyklus varer imellem 90 og 110 minutter, og en normal nattesøvn indeholder et sted imellem 4 og 6 søvncyklusser.

En klassisk søvncyklus bevæger sig igennem fem stadier.

Det første stadie er; Vågen

Her ses en hjerneaktivitet, der overvejende består af hurtig aktivitet. Aktivitet er det antal svingninger, der er pr. sekund.

I det vågne stadie vil aktiviteten være højere end 12 Hz. Når vi lukker øjnene og lægger os ned, ændres svingningerne til mellem 8-12 Hz.

De næste 3 stadier kaldes for N-REM - non rapid eye movement – som betyder, at der ingen øjenbevægelser er.

Stadie 2 - Døsen

Det andet stadie er; Døs - Stadig vågen, men med langsommere aktivitet svarende til 8-12 Hz. Øjnene lukkes, kroppen finder ro, og vi slapper af. Vi er i en døs.

Det andet stadie er et såkaldt overgangsstadie. Her kan man sige, at kroppen forhandler med hjernen om, hvorvidt den skal sove eller ej. Du har sikkert selv prøvet at sidde og se TV med din partner, som pludseligt giver et spjæt. Du spørger undrende ’Sover du?’, hvortil din partner svarer hovedrystende ’Nej, nej. Jeg sover ikke’. Det er et klassisk eksempel på den forhandlingsproces hjernen har gang i.

Når kroppen er i dette stadie, er musklerne afslappede, og kroppen kan finde på at udføre små spark eller pludselige ryk i arme eller ben. Bevægelserne skyldes sandsynligvis, at kroppen har svært ved at kontrollere overgangen fra vågen tilstand, hvor musklerne er spændte til total afslappethed.

Kroppen befinder sig i dette stadie i mellem 5 – 10 minutter.

Stadie 3 – Den lette søvn

Får kroppen lov til at falde i søvn, vil der ske en ændring i hjernebølgerne. De vil gå fra de såkaldte alfabølger på 8-12 Hz til thetabølger, hvor de elektriske svingninger i hjernen falder til 4-7 hertz. Når de elektriske svingninger falder ned til 4-7 Hz, befinder kroppen sig i det såkaldte tredje stadie.

Det tredje stadie betegnes som let søvn, og i dette stadie er der ingen tvivl om, at kroppen sover. Hjernebølgerne bliver langsommere og EEG-målingerne viser blødere og større udsving. I dette stadie er der ikke længere nogen forbindelse til bevidstheden, og kroppen bliver endnu mere afslappet. Pulsen bliver lavere, og faktisk falder kropstemperaturen også en smule. For voksne fylder dette stadie ofte op mod halvdelen af alt søvnen.

I den lette søvn forekommer der desuden fænomener, som kaldes for søvnspindlere. Søvnspindlerne er udbrud af hjerneaktivitet, som hjælper os med at fastholde søvnen. Når de skal tegnes af EEG-apparatet, ligner spindlerne små jordskælv.

Stadie 4 – den dybe søvn

Når kroppen har befundet sig i stadie 3 i en rum tid, starter det fjerde stadie som benævnes den dybe søvn. Her er hjerneaktiviteten præget af lavfrekvent aktivitet ved 1-2 Hz, som også kaldes deltabølger.

I den dybe søvn er hele kroppen afslappet, og blodtrykket falder en anelse. Det er i dette stadie, kroppen restituerer, cellerne gendanner sig og hjernen bliver ”vasket” ren. Desuden frigiver kroppen hormoner, der bl.a. hjælper med at opbygge muskelmasse. Det er altså et afgørende stadie for at få fornyet energi og for det generelle velbefindende.

I den dybe søvn er det svært at vække folk, og det er også i dette stadie at arousal disorder (søvngængeri), somnilogi (tale i søvne) og sengevædning kan opstå. Når kroppen er i dyb søvn, har hjernen lukket ned for bevidstheden, men grundet kortikal dissociation kan der åbnes for kroppens bevæge-aktivitet. Det er jo egentligt også meget smart, da det gør det muligt for os at flytte rundt på arme og ben, uden at vi vågner. Ved arousal disorder sker der blot det, at der bliver tændt lidt for meget op for motoraktivitetsområdet i hjernen, og det er her bevægelses-aktiviteten findes.

Hvis vi vækkes, imens vi er i den dybe søvn, vil der være en følelse af at være ”groggy”, og det tager rent faktisk op til 30 minutter, før hjernen kører på fuld damp igen.

Læs også: Søvn - Kroppens vigtigste medicin

Stadie 5 - REM-Søvn

Det sidste og femte stadie er REM-søvnen, som er meget anderledes end de foregående N-REM-stadier. REM står for rapid eye movements, og det er blandt andet det som karakteriserer dette søvnstadie, nemlig hurtige øjenbevægelser.

Hjerneaktiviteten ligner en blanding mellem vågen og døs og det er her, vi drømmer. Hjernebølgerne ligner bølgerne under første stadie, ja faktisk minder de om de hjernebølger, der kan observeres fra den vågne hjerne. Nogle gange kalder man REM søvn for ”en vågen hjerne i en sovende krop.” Når kroppen er i REM-søvnen, skal der ikke så meget til, før vi vågner. Det er forklaringen på, at vi tit vågner midt i en drøm. REM søvn går også under betegnelsen søvnparadokset, fordi vi sover, mens hjernebølgerne, der normalt optræder ved søvn, er fraværende. REM søvnen begynder som regel efter 90 minutter og kan variere meget i længde.

Faserne med REM søvn bliver typisk længere og længere i løbet af natten, og de kommer cirka med 90 minutters intervaller. Drømmesøvnen varer normalt omkring tyve til femogtyve procent af natten hos voksne mennesker.

Forfra og om igen

Når man har gennemgået søvnens stadier, begynder søvnens cyklus forfra. Søvncyklussen har cirka samme længde natten lang, men de enkelte stadier ændrer karakter og længde. Efter første cyklus er den dybe og behagelige søvn kortere, og REM søvnen længere. Sidst på natten vil REM søvnen have overtaget meget af tiden, og den dybe søvn er stort set overstået.

Alle søvnstadierne har en vigtig rolle, og søvnen skal tages alvorlig, da manglende søvn, har store konsekvenser for vores helbred. Det interessante i dette søvnunivers er, om vi som sundhedsprofessionelle kan sætte yderligere tiltag i gang, for at sikre borgere og patienters nattesøvn. Med den viden, der er tilgængelig på dette område, er der ingen tvivl om, at vores nuværende praksis godt kan trænge til et indspark på netop dette område.       

---

 

 

Har I brug for et fagligt indspark til sikring af den gode søvn?

Så bestil vores undervisningskonsulent, Pia Beck, til en skræddersyet temadag hos jer!
Skriv til Pia via formularen herunder.