Health & Rehab Scandinavia 2021

Health & Rehab Scandinavia 2021

Vi står klar til at tage imod dig på vores stand i Bella Centret den 16.-18. nov. 2021. Ses vi?

31. oktober 2021

Nu varer det ikke længe før dørerne bliver slået op til Health & Rehab Scandinavia 2021. Messen, som har været udsat 1½ år pga. Corona-pandemien, kan nu endelig afvikles og vi glæder os usigeligt til at byde jer alle velkommen på vores stand.

Mini-seminarer og workshops

Vi har forberedt en lang række mini-seminarer og workshops, som varierer fra dag til dag.

Se programmet for tirsdag den 16. nov. 2021
Se programmet for onsdag den 17. nov. 2021
Se programmet for torsdag den 18. nov. 2021

Mini-seminarerne bliver alle afviklet af vores undervisningskonsulent, ergoterapeut og Master of Humanities and Health Studies, Pia Beck. Hun har mange super spændende mini-seminarer på programmet, men hun glæder sig især til at fortælle om sit speciale fra masteruddannelsen, hvor hun har lokaliseret noget af årsagen til, hvorfor plejesektoren ikke fungerer optimalt.

Vores salgskonsulent og fysioterapeut, Henrik Jager, afholder hver dag to workshops. I den ene workshop vil Henrik demonstrere, hvordan han kan skabe genkendelighed i forflytningen af kognitivt udforderede borgere og patient. I den anden workshop kommer Henrik med tips & trick til forflytning og lejring af respiratorisk udfordrede borgere.

Workshop for teknikere og depotfolk

Som noget nyt i år afholder vi også en workshop for teknikere og depotpersonale. Her vil vi gerne vise hvor enkelt montagen af vores nye VENDLET Standard er blevet. Denne workshop afholder vores tekniske konsulenter Lars Büchert og Allan Rosén. Det foregår i lokale B5-M4. Se mere om denne workshop her

Åbningsdebatten

Hvis du deltager på messen tirsdag den 16. november, har du også mulighed for at opleve Vendlets direktør og fysioterapeut Peter Maindal, når han går på scenen i forbindelse med åbningen. Her skal han nemlig sammen med formand for Ergoterapeutforeningen, Tina Nør Langager, landsformand for Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen og FOA's sektorformand for social- og sundhedssektoren, Torben Klitmøller Hollmann debattere følgende emner:

Bevilling af hjælpemidler

Hjælpemidler og faglighed som ergoterapeut
Hjælpemidler og velfærdsteknologi til at kompensere for mangel på arbejdskraft i plejesektoren
Ulighed
Debatten styres af komiker Mette Frobenius og TV-læge Peter Qvortrup Geisling. Se mere om åbningen af messen her

Velkommen på vores stand

Ud over alle de spændende events, glæder vi os selvfølgelig også til at tage imod jer alle til en god faglig dialog på vores stand. Hvis du endnu ikke set vores nyeste VENDLET model, VENDLET Standard, viser vi selvfølgelig gerne den og gennemgår ligheder og forskelle i forhold til tidligere modeller.

Kigger du forbi vores stand vil du i år møde en barista fra Lagoni Kaffebar, som vil sørge for god kaffe til os alle.