Søvn: kroppens vigtigste medicin

Kroppens værn mod giftstoffer

Menneskets krop bruger energi i de vågne timer. Når energien forbrændes, ophobes der et signalstof ved navn Adenosin, der dæmper hjernens evne til at sende nervesignaler. Koncentrationen af Adenosin stiger i takt med en stigende hjerneaktivitet i løbet af dagen. Jo højere niveau af Adenosin der er i hjernen, des søvnigere bliver vi.

I løbet af aftenen bliver koncentrationen af Adenosin så høj, at hjernen gradvist kører langsommere, og efterhånden som dagen går på hæld, begynder vi at føle os trætte. Øjenlågene bliver tunge, og søvnen presser sig på.

Forskere har bevist, at en god nattesøvn, og specielt den dybe søvn, nulstiller niveauet af Adenosin og andre giftstoffer, så vi er friske og klar til en ny dag. Får vi ikke sovet tilstrækkeligt, vil der være en øget mængde af giftstoffer i vores hjerne, og vi vil derfor hurtigere føle os trætte og uoplagte næste dag. Hertil kommer at manglen på søvn også er forbundet til udviklingen af kroniske sygdomme såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme, depression og overvægt. Derfor har vi alle behov for en god nattesøvn.

Læs også: Fire råd til god søvn

Hjernen vaskes ren i nattens mulm og mørke

Det interessante spørgsmål er så, hvordan niveauet af Adenosin nulstilles. Det har et forskerhold, med Maiken Nedergaard i spidsen, undersøgt i 2012, hvor de som de første beskrev hjernens rengøringssystem.

Systemet fungerer delvist som det lymfatiske system i resten af kroppen, og holdet navngav det derfor det glymphatiske system (’g’et står for gliaceller, der driver væsketransporten). De kunne konstatere, at det glymphatiske system var et hidtil ukendt system til væsketransport i hjernen, der består af et mikroskopisk net i hjerneskallen, der skyller hjernen igennem.

Nogle aspekter af det glymphatiske system var beskrevet af tidligere forskning, men der var ikke nogen, der før havde beskrevet at væskestrømme i hjernen, fjerner affaldsstoffer, og at det primært sker, mens vi sover.

Selvom forskning i det glymphatiske system fortsat er ny, støtter det op omkring, den viden vi allerede har om ​​den biologiske nødvendighed af søvn. Resultaterne peger nemlig på, at affaldsstoffer vil hobe sig op i hjernen og nedbryde hjerneceller, uden regelmæssig søvn.

Den menneskelige vaskemaskine

I deres forsøg på sovende mus kunne forskerne se, at den plads (det interstitiale rum), der omgiver vores nerveceller, øges med 60 % under søvnen, fordi hjernens støtteceller (også kaldet gliaceller) midlertidigt skrumper. Denne øgede plads giver mulighed for en hurtigere udveksling af interstitial væske med rygmarvsvæske. Denne udveksling benævnes den glymphatiske clearence, eller hjernens vaskemaskine. Det er herigennem at affaldsstofferne udskilles via nyrerne eller til nedbrydning i leveren.

Med kendskab til det glymphatiske system, eller den menneskelige vaskemaskine, giver det god mening, at vi, efter en nat med manglende søvn, bliver trætte, da hjernen ikke er blevet vasket tilstrækkeligt ren. Men selvom vi nu har fået mere viden om, hvordan affaldsstoffer fra hjernen vaskes væk under søvn, mangler der ifølge Maiken Nedergaard stadigvæk nogle vigtige detaljer om, hvordan det glymphatiske system egentlig ser ud.

Læs også: Lejring og respiration

Det gennemsigtige kranie

Det har indtil for nylig ikke været muligt, med de scanningsteknikker forskerne har haft, at aflure præcist, hvordan hjernens vaskesystem fungerer. Men for et års tid siden kom der en ny scanningsteknik, der kan gøre kraniet gennemsigtigt, og som gør det muligt at se rørføringen i det glymphatiske system. Den nye scanningsteknik er blevet døbt vDISCO, og er udviklet af en tyrkisk neuroforsker ved navn Ali Ertürk.

Fra museforsøg kan man se, at der i en pattedyrshjerne er lymfekar, og at disse lymfekar forbinder hjernen direkte med kraniet. Disse Lymfekar er så mikroskopiske, at de aldrig ville være opdaget, hvis man tog musehjernen ud af kraniet. Og på samme måde vil det være hos mennesker.

Denne nye teknik giver sandsynligvis forskerne muligheden for at få svar på en lang række interessante spørgsmål såsom; Hvordan ser det glymphatiske system ud hos mennesker med Alzheimers sammenlignet med raske jævnaldrende? Hvad sker der med systemet, når man slår sit hoved? Og kunne det tænkes, at alvorlig depression påvirker dette rørføringssystem?

Svarene på disse spørgsmål har vi ikke endnu. Men der er ingen tvivl om, at den gode, dybe søvn er afgørende for vores velbefindende og helbredstilstand. Derfor er det vigtigt allerede nu at have stort fokus på at sikre borgere og patienter en god søvnkvalitet.

---

 

 

Har I brug for et fagligt indspark til sikring af den gode søvn?

Så bestil vores undervisningskonsulent, Pia Beck, til en skræddersyet temadag hos jer!
Skriv til Pia via formularen herunder.